Vigtig information vedr. lukning af vand i hele ejendommen!

Fra mandag den 31. januar 2022 og frem til ca. 1. marts 2022 må det forventes, at der mandag – fredag i tidsrummet kl. 8:00 – 15:00 kan være lukket for vandet i hele ejendommen.

Når der er åbent for vandet, må det i perioder forventes, at der kan være lang ”ventetid” på det varme vand, da cirkulationssystemet til det varme vand i perioder vil være lukket.

Dette skyldes, at vi nu går ind i den fase af projektet, hvor rørføringen i kælder og på lofter skal skiftes – og det vil give flere afbrydelser på vandføringen i hele huset.

Bestyrelsen anbefaler derfor, at man selv sørger for at have et par spande vand stående og at man tager bad og lader vaskemaskiner og opvaskemaskiner køre om aftenen eller tidlig morgen.

Der vil i perioden fortsat være adgang at tappe vand fra hanen i gården samt til toilet- og badvognen, som er opstillet uden for Christianshavns Voldgade 1 – nøgler vil fra mandag den 31. januar kunne findes i skål oven på postkasserne i opgangen Overgaden Oven Vandet 2A.

Projektet er nu så langt, så der er skiftet stigestrenge i Christianshavns Voldgade 1 og 3, samt i Overgaden Oven Vandet 2. Mandag den 31. januar går arbejdet med udskiftning af stigstrenge i gang i Overgaden Oven Vandet 2A.

Vi beklager ulejligheden og håber på alles forståelse og samarbejde.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Ejerforeningen Applebys Gaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

en + 16 =